Tennisstrømper

Tennisstrømper i god kvalitet

Hos NyeSokker.dk har vi naturligvis også den tidløse klassiker: Tennisstrømpen.

Uanset om du bruger dem til hverdagsbrug, til sport eller som arbejdssokker, er tennisstrømper bare behagelige at gå med.

16 vare(r)
16 vare(r)

Heldigvis er der sket en masse siden dengang og der er udviklet flere og meget mere behagelige materialer i dag. Tennisstrømpen er "in" igen og kan bruges til meget mere end blot sport og motion. De er super praktiske og har mange anvendelsesmuligheder f.eks. til lange gåture og havearbejde med og uden gummistøvler. Brug dem som arbejdsstrømper eller bare når du har tænkt dig at hygge derhjemme. 

Du kan finde vores udvalg af tennisstrømper ved at gå på NyeSokker.dk - klikke på Strømper og Sokker i bjælken øverst til venstre. Derefter scroller du ned til du rammer Tennistrømper. Et enkelt klik og du er inde på vores udvalg. Herefter kan du klikke på hvilket Brand, hvilken størrelse du leder efter eller hvis du vil se hvad de forskellige strømper er lavet af. Tennisstrømper til herre og og damer - kvinder og mænd.

Er vores tennisstrømper OEKO-TEX certificerede?

Vi har et enkelt mærke i kompressionsstrømper er OEKO-TEX certificerede og lever fuldt ud op til den godkendelse og de krav OEKO-TEX® Forening stiller, vedrørende indhold af kemikalier i tøj og tekstiler. Det kan du bla. se, når du kigger på vores forskellige typer og mærker.

Hvad er OEKO-TEX certificering?

                                                                                                         

download

 

 

OEKO-TEX® Standard 100 er en produktcertificering, som stiller krav til indhold af kemiske stoffer, der er - eller mistænkes for at kunne være - skadelige for vores helbred. OEKO-TEX® er verdens førende sundhedsmærkning for tekstiler og kendes på mærket ’Tiltro til tekstiler’. Mærket viser, at varen er testet og godkendt ud fra de krav, den internationale OEKO-TEX® Forening har stillet. 

Nostalgi = tennisstrømper:

I de glade 60'ere sker der noget indenfor mode og trends, et stort løft, men strømperne blev helt glemt. Der skete dog pludselig noget - helt præcis i 1964, hvor man ser den første reklame for de hvide tennisstrømper. På det tidspunkt, havde de fleste strømper farver og var bestemt ikke hvide. Det havde formodentlig noget med datidens vaskemidler at gøre. Strømperne var også meget længere. Det var noget helt nyt, at se korte strømper, som oven i købet var hvide. Tennisstrømpen var den første af sin slags. På hvide strømper ses snavs og skidt tydeligt, men det tog man ikke så tungt i de glade 60'ere og tiden efter. 

Tennisstrømpen blev i 1960'erne præsenteret, som en decideret sportsstrømpe. Den korte strømpe og friske hvide farve, var de egenskaber, der skulle gøre dem særligt velegnet til sport. De blev specielt promoveret som tennisstrømper og det med stor succes. Sidenhen blev de blevet allemandseje og ikke kun anvendt til tennis og anden sport. Efter en længere periode på toppen, kom nedturen og tennisstrømpen blev næsten glemt og betragtet som latterlig.

Er tennisstrømpen "in" i dag?

Efter at ha' været "no go" og latterligt i rigtig lang tid - fik den sit "come back" i 2015-16, hvor det blev helt okay, at gå i tennisstrømper igen. Det skete efter, at flere store modehuse bla. Prada og Versace, luftede deres bud på forårets nye Trend - en kombination af mænd og tennisstrømper i sandaler. Så fik tennisstrømpen sin renæssance. Flere mænd sås i det offentlige rum med tennisstrømper i sneakers og sandaler - uden der blev små grinet i kulissen. 

Hvorfor investere i et par tennisstrømper?

Fordi det er en rigtig god og anvendelig strømpe, der kan bruges til alt. Den er god som arbejdsstrømpe på kontoret og når du dyrker sport, eller i sikkerhedsskoene, hvis du er håndværker. Når du går tur i skoven eller i haven, enten i et par gummistøvler eller kondisko, er de super brugbare. En rigtig komfortabel hyggestrømpe. Lækker allround strømpe.

Tennisstrømper uden generende sømme:

ShopWithSocks.com har tennisstrømper uden generende sømme ved tæerne. Mange strømper har sømme på tværs af foden hen over tæerne. Det kan give anledning til gnavesår- især når fødderne bliver fugtige. Sår på fødder, kan være svære at komme af med, fordi de ikke får luft til at tørre ud og vokse ordentligt sammen. Særlig slemt er det for diabetes patienter, som kan have rigtigt svært ved sårheling pga. dårlig blodcirkulation. Disse tennisstrømper uden sømme er ekstra komfortable.

Hvilke mærker har vi:

Vi har følgende mærker i tennisstrømper:

  • Claudio
  • JBS
  • Kappa
  • ShopWithSocks
  • SorteSokker

ShopWithSocks er vores eget mærke, der produceres i en lille familie drevet virksomhed i Europa. Så helt sikkert et mærke vi kan stå inde for. Produktion af tennisstrømper i dejlig lækker og blød kvalitet. 

Hvad er vores tennisstrømper lavet af?

Vores tennisstrømper indeholder en blanding af flg. materialer:

  • Bomuld
  • Elastan
  • Polyester
  • Polyamid
  • Nylon

Bomuld er en naturfiber. Den fremstilles og videre forarbejdes af frøulden fra flere forskellige arter af bomuldsplanter. Der
findes mange forskellige bomuldsarter. Man har dyrket og forarbejdet bomuld i ca. 3000 år. Det er et behageligt, fugtabsorberende og åndbart materiale med god slidstyrke. Dog har det en tendens til at krølle, hvis det ikke blandes med andre materiale typer. Ren bomuld kryber også 1-2 størrelse ved vask.

Polyamid, polyester, elastan og nylon er syntetiske materialer. De findes ikke i naturen, men fremstilles via en kompliceret kemisk proces. De er meget slidstærke, elastiske og kryber og krøller ikke. Perfekte materialer at kombinerer med f.eks. naturlige materialetyper, som bomuld og bambus.

Sammensætningen af de forskellige materialetyper er ret vigtig. For holdbarhed, pasform, elasticitet, komfort og kvalitet. Det slider meget på strømperne, når de spærres inde i fodtøj hele dagen. Varme fødder danner uvilkårligt lidt fodsved, der reducere strømpens holdbarhed. Rimelig vigtigt at strømperne er bekvemme og lækre at have på. Ordentligt fodtøj er vigtigt, men gode strømper er lige så betydningsfulde. 

Lidt om Størrelser:

Tennisstrømperne fås i størrelser fra 39 til 50 og er inddelt i forskellige størrelsesintervaller. De kan ses nedenunder.

  • Claudio: Str. 40-45(one size)
  • JBS: Str. 40-43 og 44-46
  • Kappa: Str. 39-42 og 43-46
  • ShopWithSocks: Str. 39-42, 43-46 og 47-50

Farver: 

Den gammelkendte tennisstrømpe har heldigvis ændret sig meget. Ikke bare på materiale området, men også rent farvemæssigt. Den har i årtier været hvid, men fås nu heldigvis i andre farver. Hos ShopWithSocks, kan du få den i sort, hvid og grå. 

Mærket Kappa har desuden tekst og deres kendte logo. 

Typer:

Almindeligvis fås tennisstrømper i den klassiske model, hvor skaftet er 15-20 cm. I mærket Kappa har vi både en klassisk og en kort model (ankelstrømpe) der går lige over anklen.

 

Køb flere og spar penge:

Du kan købe dine tennisstrømper billigere ved køb af 3 pack samt 3 eller flere ens. Lidt om tilbud nedenunder.

  • Claudio: 3 pack
  • JBS: 3 pack
  • Kappa: 3 pack
  • ShopWithSocks: 3 pack
  • SorteSokker

Vaskeanvisning:

Vores anbefaling er, som udgangspunkt, at tage et kig på vaskeanvisningen. Så er du på den helt sikre side.  Ellers er det en god regel, at vaske ved 40 grader og helst undgå tørretumbling. De fleste tekstiler tåler ikke særlig høj varme. Forkert vask forringer holdbarhed, elasticitet, farve, pasform og blødhed. I dag er det heller ikke nødvendigt at vaske strømper og tøj ved høje temperaturer, da moderne vaskemidler indeholder enzymer. Brug af enzymer i vaskemidler fjerner effektivt fedtpletter, skidt og snavs fra tøjet. 

Hvad er enzymer?

Enzymer er proteiner, der sætter gang i biokemiske reaktioner. De findes naturligt i vores krop og hjælper med f.eks. at omdanne maden til energi og skovens visne blade til kompost. De enzymer, der bruges i vaskemidler findes, som regel i mikroorganismer, som svampe og bakterier. Dyr og mennesker vil ikke kunne overleve uden enzymer. Her er altså tale om et naturligt produkt, der hverken skader mennesker eller miljø. Vaskes tøj med enzymholdigt vaskemiddel, er det muligt at vaske ved temperaturer helt ned til 20-30 grader og dermed hjælpe miljøet og spare energi. Det vil også ha' indflydelse på din pengepung.

Lidt om NyeSokker.dk:

Vi har til huse på Vallensbækvej 22A, 2605 Brøndby og er en 100% dansk webshop. Her sidder vi fysisk og har vi vores store lager af strømper. Herfra pakkes og afsendes bestillinger alle hverdage kl. 15.00, så du kan modtage dine varer, et par dage efter, vi har fået din ordre. Vi bestræber os altid på, at yde en god kundeservice og give en god oplevelse, når du handler med os. Snup telefonen og giv os et kald, hvis du har ris eller ros - har spørgsmål eller brug for hjælp.